Undervisningserfaringen
er samlet set meget høj.
Lærergruppen repræsenterer ca. 200.000 lektioners undervisningserfaring.
Aldersmæssigt fordeler lærergruppen sig fra 35 år og op til omkring de 60, og også geografisk er der stor spredning både hvad angår oprindelse og nuværende bopæl.
Vi har løbende et højt mål for efteruddannelse og særlig uddannelse inden for eksempelvis vejledningsområdet, specialundervisning, undervisningsmidler, alfabetisering, IT m.v.
Alle disse kompetencer anstrenger vi os for hver dag kommer vores kursister til gode i form af undervisning af høj kvalitet, tilpasset hver enkelt kursist.
|
At undervise i Dansk som Andetsprog er en særlig undervisningsopgave som kræver særlige kvalifikationer.
Andetsprogsundervisning er ikke det samme som fremmedsprogs-undervisning, og heller ikke det samme som modersmålsundervisning i dansk. Indholdet i uddannelsen som underviser i Dansk som Andetsprog afspejler fagområdets specifikke karakter.
Der kræves:
Kendskab til sprogbeskrivelse: sprogopbygning og sprogbrug, almen lingvistik inden for systemlingvistik (tekst, diskurs, syntaks, morfologi, fonologi), pragmatik, sprogtypologi og norm og acceptabilitet.
|
Viden om kulturbegrebet og identitetsdannelse, herunder sprogets rolle som identitetsskabende faktor, kulturmøde og interkulturel kommunikation.
Kendskab til sprogtilegnelsesteorier som andet-, fremmed- og førstesprogstilegnelse, og til intersproget som specifikt system, samt kendskab til alfabetiseringsteorier.
Kendskab til fagområdets didaktik, fremmed- og andetsprogspædagogik, undervisningsmetoder og -materialer, undervisningsdifferentiering, deltagernes forudsætninger, indlæringsteori, lærerrolle mv.
|