Sprogcentret Holstebro

:Hvem kan gå til prøve?

Prøve i Dansk 1 afslutter danskuddannelse 1.
 
Prøve i Dansk 2  afslutter danskuddannelse 2 og er for deltagere, der ønsker at kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i ikke kompetencegivende voksenuddannelse.
 

Prøve i Dansk 3  afslutter danskuddannelse 3 og er for deltagere, der ønsker at kunne varetage erhvervsarbejde og deltage i kompetencegivende uddannelse.
 

Studieprøven er en overbygning på danskuddannelse 3. Prøven er for deltagere, der ønsker formel dokumentation for dansksproglig kompetence. Det kan være kursister som ønsker at tage en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, eller kursister der i forbindelse med et arbejde har brug for den slags dokumentation. 


Det er frivilligt at gå til prøve. Det er kursisten selv, der afgør, om han eller hun vil tilmelde sig den afsluttende prøve. Normalt sker dette i samråd med holdets lærer. Prøvedeltageren skal tilmelde sig til prøve senest 10 uger før prøven afholdes. Dette gælder også for selvstuderende.
 

En person er selvstuderende, når han/hun ønsker at aflægge prøver uden at have tilmeldt sig og deltaget i undervisningen på et afsluttende, prøveforberedende niveau. Når man tilmelder sig en prøve som selvstuderende, skal man betale et gebyr, der for tiden (pr. januar 2012) er 1.205 kr. Gebyret betales samtidig med tilmeldingen til prøven.
 

Den selvstuderende skal melde sig til prøve på et sprogcenter der afholder prøven.
Den selvstuderende skal i den forbindelse tilbydes vejledning om prøveafholdelsen.
Udgifterne til vejledningen er en del af gebyret.
 

Man kan godt melde sig til en prøve, selvom man får undervisning på et andet niveau end et prøveforberedende. Men så vil man være selvstuderende, og skal derfor også betale gebyret.

Krav om legitimation

 

Til både den skriftlige og den mundtlige prøve skal man huske at medbringe gyldig billedlegitimation.  

 

Hvis ikke man kan fremvise gyldig eller godkendt legitimation inden prøvens begyndelse får man ikke lov at deltage. 

 

Selvstuderende til prøve

 

Hvis du ikke er kursist på Sprogcentret Holstebro kan du gå til prøve som selvstuderende.

 

Du kan få praktiske informationer om hvad du aktuelt kan/skal gøre ved at klikke på dette link