Sprogcentret Holstebro

2 kursister i klasse ps.jpg

:Intern evaluering

Sprogcentret Holstebro benytter forskellige former for evaluering.


Evaluering dækker både intern evaluering, modultests og prøver.

 

De tre evalueringsformer har hver deres formål.

Læs mere om dem herunder.

Formålet med modultestene

er en bedømmelse af, om kursisternes kvalifikationer svarer til de mål og krav, der er fastlagt for at kursisten kan rykke op på næste modul i undervisningen.

 

Testene er reguleret af Integrationsministeriet.  

 

Modultestning foregår løbende på Sprogcentret Holstebro.

Det er kursisternes lærere der vurderer om/hvornår en kursist er klar til at blive indstillet til test.

 

På Sprogcentret Holstebro er der 2 personer der står for modultestningen. Peter Junge som bl.a. også er lærer på skolen samt viceforstander Mogens Haun Østergaard.

 

Planerne for testafviklingerne bliver sat op på opslagstavlen i kælderen af Bygning 13C.

Aftenkursister får som hovedregel brev med oplysninger om den test de er tilmeldt.

 

Modultest - skema til angivelse af emner og romaner før mundtlig test

Formålet med prøverne

er en bedømmelse af, om kursisternes kvalifikationer svarer til de mål og krav, der er fastlagt for undervisningen i dansk som andetsprog.

 

Prøverne er reguleret af Bekendtgørelse om prøver indenfor dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. (og ligger beskrevet hér på hjemmesiden under punktet "Prøver").

 

Formålet med de interne evalueringer

er dels, at kursisterne lærer selv at bedømme deres arbejdsresultater og arbejdsproces, dels at kursisterne bliver bevidste om at de også selv har et ansvar i processen med at lære et sprog. De interne evalueringer har

altså primært sigte på at udvikle gode arbejdsformer, selvstændighed og kritisk sans.

 

Sprogcentret har en lang tradition for intern evaluering forankret i skolens vejledningsindsats, og området er under stadig udvikling.

 

Disse interne evalueringer sikrer et samlet overblik over kursisternes ressourcer og danner en solid baggrund for den mere eksterne evalueringssamtale -  statussamtalen - som en af vejlederne efter nærmere aftale forestår.

Løbende intern evaluering

Der finder løbende individuelle samtaler sted i undervisningen mellem lærere og kursister.

Kursist-lærersamtaler handler ikke kun om hvordan det går med at lære dansk, men også om læringsprocessen og de individuelle vanskeligheder, der kan have vist sig undervejs.

 

Evalueringen er fremadrettet og fungerer konstruktivt.